Brøndby Hallen er en selvejende institution med en bestyrelse på 5 personer bestående af 2 personer fra kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune og 3 personer fra Danmarks Idrætsforbund.
Brøndby Hallen har plads til alle former for indendørs aktiviteter.
Vi arrangerer alt fra idrætsdage til internationale og professionelle idrætsbegivenheder, konferencer, kongresser, udstillinger, messer, koncerter, fester og meget mere.
Det er Brøndby Hallens fornemmeste opgave at sikre dig succes med dit arrangement. For os er det ikke afgørende om dit arrangement er stort eller lille, men derimod at hjælpe dig til at gennemføre arrangementet med størst mulig professionalisme.
Hvorfor vælge Brøndby Hallen
Fakta og tal
Se Brøndby Hallen blive ombygget fra Udstilling til Opvisning HER
Brøndby Hallen har et tæt samarbejde med Idrættens Hus, hvilket gør det muligt at tilbyde alt indenfor konference-, hotel- og kursusfaciliteter.
Til daglig danner Brøndby Hallen rammen som Elite træningscenter for Team Danmarks professionelle badmintonspillere , og indtil juni 2018 var Brøndby Hallen hjemmebane for herrehåndboldholdet KIF Kolding København.
I vinterhalvåret lægger hallen ligeledes gulv til indendørs fodboldtræning for amatørafdelingens medlemmer i Brøndby IF.
Iøvrigt bliver der løbende afholdt messer, konferencer, loppemarkeder og store sportslige begivenheder, både EM og VM og meget mere.
Med et bebygget areal på 6.700 kvm er Brøndby Hallen en af Danmarks største haller til alle former for indendørs aktiviteter.
5000 faste siddepladser. Plads til opstilling af 2000 stole på gulvareal. Maksimalt antal siddepladser 7.000.
2.080 m2 gulvareal
1.250 m2 platform (tilbygges)
750 m2 foyer
Der er gode pressefaciliteter, bl.a TV-platforme, åbent TV-studie, pressepladser i hallen med netforbindelse (både Wi-Fi og kablet) samt presselokale.
Ved specielle lejligheder kan der i samarbejde med Brøndby Kommune opstilles flagallé fra Brøndbyvester Boulevard og hen til Brøndby Hallen.
Foran Brøndby Hallen kan der opstilles 8 flagstænger.
På hver side af hovedindgangen står 3 flagstænger, som evt. kan benyttes til logoflag. Størrelsen på flag til 4 af disse stænger skal være 190 x 270 cm og til de 2 sidste skal størrelsen være 210×325 cm (Dannebrog)
Op til 2.000 gæster. I tilknytning til Brøndby Hallen og Idrættens Hus ligger Brøndby Hallens restaurant.
Restauranten kan kontaktes på telefon 4326 2900 eller mail: tjener@dif.dk for evt. tilbud, bestilling og booking af arrangementer.
Rumstørrelsen kan varieres efter behov med stof-beklædte vægge fra gulv til loft.
Vores nabo – Idrættens Hus – råder over 68 værelser.
Vi er gerne behjælpelige med booking.
Derudover kan vi anbefale følgende hoteller, som ligger i en radius af 3-5 km fra Brøndby Hallen:
Glostrup Park Hotel
Hotel Scandic Glostrup
Hotel Scandic Hvidovre
Følgende hotel samt vandrehjem/campingplads kan også anbefales i en radius af 7 km fra Brøndby Hallen:
Zleep Hotel Ishøj
Danhostel Ishøj Strand
Absalon DCU-Camping i Rødovre
Brøndby Hallens konference- og mødefaciliteter er unikke.
Hallen kan opdeles efter behov fra 400 til 2000 pladser.
I samarbejde med Idrættens Hus kan vi tilbyde kongreslokale med plads til 350 personer. Ligeledes kan vi tilbyde 15 lyse og præsentable mødelokaler med plads fra 2 til 100 personer. Lokalerne spænder fra det store auditorium til mindre lokaler til undervisningsbrug. I lokalerne kan PC´ere tilkobles Brøndby Hallens trådløse netværk således, at internet og e-mail kan anvendes. Endvidere wi-fi i hele hallen. AV-udstyr og telefon er standard.
Der er opstillet TV og video i de fleste lokaler og ellers kan dette bestilles, når der bookes. Endvidere kan der stilles VGA og SVA projektorer samt videooptagere til rådighed.