Seniormesse – den 29. oktober 2026

Seniormesse-2026

Seniormesse: “Det Gode Seniorliv”

Invitation til alle seniorer i Brøndby

Torsdag den 29. oktober 2026 kl. 14.00–17.00 inviterer Brøndby Kommune og Seniorrådet til seniormesse i Brøndby Hallen.

Kom og oplev en festlig og inspirerende eftermiddag, hvor fællesskab, livsglæde og nye oplevelser er i centrum. På messen kan du møde 42 inspirerende udstillere, prøve sjove og aktive oplevelser og høre et spændende foredrag.

Kl. 14.00 byder formanden for Ældre- og Omsorgsudvalget, Hajg Zanazanian, velkommen. Kl. 15.00 kan du opleve forfatter og foredragsholder Lotte Heise fortælle om “Kunsten at blive ældre”. Seniormessen slutter kl. 17.00.

Praktisk information
Dato: Torsdag den 29. oktober 2026
Tid: Kl. 14.00–17.00
Sted: Brøndby Hallen
Entré: Gratis
Tilmelding: Ikke nødvendig – bare mød op.