Brøndby Hallen er en selvejende institution, med en bestyrelse på 5 medlemmer. 2 medlemmer vælges af Danmarks Idrætsforbund og 2 medlemmer vælges af
kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune. 1 person, som er uafhængig af både Danmarks Idrætsforbund og Brøndby Kommune, udvælges i fællesskab af de af
Danmarks Idræts forbund og Brøndby Kommune udpegede medlemmer.
Brøndby Hallen har plads til alle former for indendørs aktiviteter.
Vi arrangerer alt fra idrætsdage til internationale og professionelle idrætsbegivenheder, konferencer, kongresser, udstillinger, messer, koncerter, fester og meget mere.
Det er Brøndby Hallens fornemmeste opgave at sikre dig succes med dit arrangement. For os er det ikke afgørende om dit arrangement er stort eller lille, men derimod at hjælpe dig til at gennemføre arrangementet med størst mulig professionalisme.
Hvorfor vælge Brøndby Hallen
Fakta og tal
Se Brøndby Hallen blive ombygget fra Udstilling til Opvisning HER
Brøndby Hallen har et tæt samarbejde med Idrættens Hus, hvilket gør det muligt at tilbyde alt indenfor konference-, hotel- og kursusfaciliteter.
Brøndby Hallen fungerer i hverdagen som Elitetræningscenter for Badminton Danmarks / Team Danmarks professionelle badmintonspillere
I vinterhalvåret lægger hallen ligeledes gulv til indendørs fodboldtræning for amatørafdelingens medlemmer i Brøndby IF.
Iøvrigt bliver der løbende afholdt messer, konferencer, loppemarkeder og store sportslige begivenheder, både EM og VM og meget mere.
Med et bebygget areal på 6.700 kvm er Brøndby Hallen en af Danmarks største haller til alle former for indendørs aktiviteter.
5000 faste siddepladser. Plads til opstilling af 2000 stole på gulvareal. Maksimalt antal siddepladser 7.000.
2.080 m2 gulvareal
1.305 m2 platform (tilbygges)
750 m2 foyer
Der er gode pressefaciliteter, bl.a TV-platforme, åbent TV-studie, pressepladser i hallen med netforbindelse (både Wi-Fi og kablet) samt presselokale.
Ved specielle lejligheder kan der i samarbejde med Brøndby Kommune opstilles flagallé fra Borgmester Kjeld Rasmussens Boulevard og hen til Brøndby Hallen.
Foran Brøndby Hallen kan der opstilles 8 flagstænger.
På hver side af hovedindgangen står 3 flagstænger, som evt. kan benyttes til logoflag. Størrelsen på flag til 4 af disse stænger skal være 190 x 270 cm og til de 2 sidste skal størrelsen være 210×325 cm (Dannebrog)
Op til 2.000 gæster. I tilknytning til Brøndby Hallen og Idrættens Hus ligger Brøndby Hallens restaurant.
Restauranten kan kontaktes på telefon 4326 2900 eller mail: booking@dif.dk for evt. tilbud, bestilling og booking af arrangementer.
Rumstørrelsen kan varieres efter behov med stof-beklædte vægge fra gulv til loft.
Vores nabo – Idrættens Hus – råder over 68 værelser.
Booking af lokaler/værelser: rec@dif.dk eller booking@dif.dk .
Brøndby Hallen kan også være behjælpelig med booking.
Derudover kan vi anbefale følgende hoteller, som ligger i en radius af 3-5 km fra Brøndby Hallen:
Glostrup Park Hotel
Hotel Scandic Glostrup
Hotel Scandic Hvidovre
Følgende hotel samt vandrehjem/campingplads kan også anbefales i en radius af 7 km fra Brøndby Hallen:
Zleep Hotel Ishøj
Danhostel Ishøj Strand
Absalon DCU-Camping i Rødovre
Brøndby Hallens konference- og mødefaciliteter er unikke.
Hallen kan opdeles efter behov, med opstilling fra 400 til 2.000 pladser.
I samarbejde med Idrættens Hus Hotel og Konference, kan vi tilbyde kongreslokale med plads til 350 personer. Derudover forskellige præsentable mødelokaler med plads fra 2 til 100 personer. Lokalerne er udstyret med wi-fi, projektor samt div. AVudstyr